Der var en gang…

bindslev_1_prevcartoon_2818_prev

det myldrede med vittighedstegninger

Da jeg var barn og ung mand, læste jeg med stor fornøjelse de vittighedstegninger, som der var masser af i ugeblade magasiner samt aviser. Tegnere som Hans Quist, Franz Füchsel, Ib Bjerregaard alias Iber med flere gjorde vores daglig dag lidt sjovere med deres fantastiske vittighedstegninger. Vittighedstegningerne blev brugt som brugt som fyldstof i de huller, den daværende opsætning af medie sider ikke kunne fylde ud. I takt med bedre og bedre teknik i opsætning af ugeblads, magasin og avis sider er brugen af vittighedstegninger blevet mindre og mindre for nu om dag næsten at være forsvundet.

face_3

Efter år 2000 har ugeblade, magasimer samt aviser en efter en holdt op med at bruge vittighedstegninger. Jeg var så heldig lige at nå at være med i de sidste år ugeblade som Se & Hør og Ude & Hjemme brugte vittighedstegninger. Specielt Ude & Hjemme brugte mine vittighedstegninger flittigt, men omkring år 2008 eller år 2009 var det bortset fra ugebladet Hjemmet, som stadigvæk bruger dem slut med vittighedstegninger i ugeblade.

I dag bliver vittighedstegninger betragtet af ugeblade, magasiner og aviser som en lidt unødvendig udgift, som ikke bringer noget positivt til mediet. Dette synes jeg, er meget ærgerligt, da de danske medier i den grad mangler humoristiske indslag, som kunne være med til fastholde de vigende læsetal af trykte medier.

Desværre har vittighedstegningen ikke formået at forny sig og blive en fast del af dagens medier. I stedet for at illustrerer artikler med sjove vittighedstegninger bruges bureau billeder og royalty free illustrationer af tvivlsom karakter, som godt nok er billige i indkøb for medierne, men som ikke bidrager med meget.

Lidt lys i mørket

Årsalbummet Hudibras, som myldre med sjove vittighedstegninger af kendte og verden berømte danske tegnere såsom Anni Lippert, Werner Wejp-Olsen, Lars Jacobsen, Hans Quist, Iber med flere og såmænd også undertegnede og som er udkommet siden 1943 holder stadigvæk fanen højt. Årets Hudibras der udkommer meget snart er den perfekte jule eller mandelgave. Du kan se, hvor du købe det nye Hudibras på http://www.hudibras.dk/.

Jeg er så heldig, at jeg stadigvæk får lov til at tegne en daglig vittighedstegning til fire dagblade, hvilket måske gør mig til den sidste af en lang række af vittighedstegnere, som fik lov til at gøre dagligdagen lidt sjovere.

Længe leve den danske vittighedstegning - ære være dens minde..?